En af mine største bekymringer da jeg begyndte at cykle til arbejde, var om jeg ville punktere på vejen og dermed komme alt for sent hele tiden. Det var nok lidt en kombination af at det var nyt arbejde og en forestilling om at det var mega besværligt at skifte slange midt på landevejen.

De første mange uger gik det super fint, og jeg begyndte efterhånden at slappe af når jeg gik i seng om aftenen, men så skete det en tidlig mandag morgen. Jeg var kommet et godt stykke ud af byen, og havde lige overhalet en mamma på elcykel, da jeg hørte den karakteristiske lyd af en bred kontaktfalde mellem vej og dæk og mærkede den uoverskueligt modstand, man får når man kører rund på et pandekagefladt dæk.

Først tænkte jeg – åh nu bliver jeg overhalet af elcykle-mamma. Dernæst gik jeg lidt i panik. Det var totalt irrationelt, som det i reglen er når jeg går i panik. Jeg havde forberedt mig til den dag lige siden jeg begyndte at cykle. Det var mandag, men jeg var heldigvis i god tid, og jeg havde ikke møder før kl 9, så jeg trak vejret helt ned i maven stod af cyklen og gik i gang.

Jeg havde tit skiftet slanger og dæk derhjemme, men der havde jeg kærlige ord og støtte fra min mand, og en god pumpe med trykmåler. Her stod jeg kold og våd midt på landevejen før kl 7 om morgenen (og det var altså ikke lige så godt vejr som på billederne) med to sølle dækjern, en slange og en håndpumpe.

Kunne jeg mon få luft nok i dækket til at komme helt frem? Hvis jeg punkterede igen, så havde jeg ikke flere slanger. Hvad hvis det ikke gik, hvordan kom jeg så videre? Skulle jeg liiiiige ringe til min mand og få et par opmuntrende ord? Nej. Dyb indånding igen. Af med hjulet, af med dækket – det gik let. Så er det ud med den punkterede slange og i med den nye – lidt luft i slangen så den let kan lægges ind i dækket. Så langt så godt. Nu til det svære. Dækket på uden at klemme slangen og skabe en lille rift hvor luften kan sive ud. Vupti der gled dækket på plads og jeg var klar til at pumpe det bedste jeg har lært. Jeg har en lille håndpumpe i saddeltaske størrelse, som kræver lidt muller, men den virker. Man kan få alle mulige højteknologiske anordninger med patroner der pumper slangen til 7 bar på et øjeblik, men jeg har ikke haft overskuddet til at sætte mig ind i hvordan det virker, og ind til videre virker håndpumpen ganske fint for mig.

10 minutter lidt sved på panden senere og en med en hel del olie på fingrene og tigerstirber på benene kiggede jeg stolt op og kunne konstatere at jeg havde gennemlevet min første største krise ved at cykle til arbejde. Som med så mange af de kriser jeg har ved at begynde på noget nyt, så virker det helt åndssvagt, at jeg synes det nogensinde kunne være en krise, for det var så let.

I øvrigt så har jeg cyklet et arbejde nu næsten hver dag i et halvt år og det er kun sket en eneste gang. Så hvis du er nervøs for at det sker hele tiden, så kan du godt ånde lettet op. Ellers er du mere end normalt uheldig. Jeg kan anbefale at øve dig hjemme fra, måske tage tid på hvor lang tid det tager, så du altid kan køre i passende tid til at du kan have en punktering på vej til arbejde, hvis du har en fast mødetid. Hav altid en slange, et par dækjern og en håndpumpe med i tasken eller i en saddeltaske. Og så nyd lige den empowerment du får når du har håndteret sådan et mandagsproblem fra morgenstunden!

God tur – Vélorina