Men jeg gør det alligevel…

Faktum er at det ret ofte sker, at det sidste jeg tænker, før jeg lægger mig til at sove er, at jeg absolut ikke magter at skulle op kl 5:30 for at iklæde mig lycra bukser og cykelhandsker, for at sidde krumbøjet på det, der for mine ædlere dele til tider kan føles som et torturredskab af en træhest. Benene er tunge, musklerne ømme, vejrudsigten er grå og våd og der er helt sikkert modvind.

Mit råd er meget simpelt: GØR DET ALLIGEVEL.
Da jeg ikke har nogen bil og skal fragte mig selv de par og tyve kilometer til arbejde, har jeg valget mellem cykel og DSB. Og jeg skal være ærlig, at en varm togvogn og landskabets rolige bølgen mens jeg suser afsted mod arbejdet, kan være fristende og det kan være svært at genkalde sig alle de småproblemer der kan opstå når man rejser med DSB i myldretiden. Derfor har jeg lavet nogle meget simple regler for mig selv, som skal få mig ud af vagten om morgenen:

1: Der er ikke noget dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Og helt ærligt her mener jeg det faktisk. Det er ikke sjovt at cykle i mega regnvejr eller med voldsom modvind, men så meget desto mere fortjener jeg en ekstra portion aftensmad eller måske en lille pose bland selvslik. Jeg tillader dog mig selv at tage en lidt kortere rute de dage, hvor vinden er meget skarp, men oftest der er bedst læ på den lange rute, og heldigvis kan både jeg og cyklen tåle vand, vi skal bare begge i bad når vi kommer hjem.

Der er dog 3 vejrfænomener hvor jeg trækker en streg: Orkan, Sort is, Snestorm. Der er jo heller ingen grund til at overdrive.

Jeg besluttede mig meget hurtigt for at det skulle være sådan at jeg ikke måtte bruge vejret som undskyldning og det affødte så en endnu bedre undskyldning – nemlig en undskyldning for at købe en passende garderobe til alt slags vejr: Regnjakke, vindvest, handsker, shoe covers. Og det varmer jo en shoppeentusiasts hjerte – lidt mindre varmer det hos finansministeren, men han lever heldigvis med det.

Det var min første regel. Den anden har mere noget med mental indstilling at gøre:

2: Hvis du ikke gør det, snyder du dig selv for at det kan blive den bedste tur du nogen sinde har haft. Ja, det er sgu nok lidt jubelidiotagtigt. Men hvor tit har du ikke taget i byen, selvom du helst blev hjemme på sofaen, for det kunne jo være det var den bedste aften du havde haft, eller du mødte ham den eneste ene? Det er den indgangsvinkel jeg chanter før jeg lægger mig til at sove. Og med risiko for at lyde som Mads Steffensen, der altid har besøg af det nye A-hold i monopolet lørdag efter lørdag, så mener jeg faktisk når jeg siger, at jeg ofte komme på arbejde med følelsen af at det har været den smukkeste, eller bedste tur jeg nogensinde har haft.

Min tredje regel er den jeg er mindst stolt af:

3: Hvis jeg cykler har jeg forbrændt ca. 1200 ekstra kalorier den dag – det giver fripas til en af følgende: kage, rødvin, bland selv slik, en ekstra portion af mors lasagne. Jeg gad virkelig godt være en af de der kropspositivister, som kigger mig selv i spejlet og elsker alle rynker, folder og udposninger på min krop, men j der er jeg ikke helt endnu. Og jeg kan ikke lade lidt være med at gå lidt op i dagens kalorieregnskab, og hvad der kommer ind skal også ud. Og jeg må indrømme det er utroligt så hurtigt jeg er blevet vandt til den gode samvittighed når jeg tager aftenkaffen med avec.

Så nu kender du min hemmelighed. Det er ikke en eller anden af Gud sendt motivation, eller vilje af stål. Det er tre simple omstændigheder der får mig til at gøre det alligevel.
Og når det så er sagt, så er der også dage hvor jeg bare ikke kan overskue det. Og de dage tager jeg altså toget.

Rigtig god fornøjelse og god tur.

Vélorina