Af Katrine

En af de ting som Michelle bringer i in Vélorina konceptet, ud over selvfølgelig sin enorme erfaring, er et kæmpe netværk inden for cykling. Det tager år at opbygge sådan et netværk, så I kan nok forestille jer at jeg ikke tøvede et sekund med at sige ja til en cykeltur med hende og hendes mand, Rasmus, i samarbejde med Grip Grab.

Grip Grab er et dansk firma der producerer cykel- og løbe accessories, det er alt fra sokker og handsker til shoe covers og caps til alt slags vejr. Især i de kolde vintermåneder, er der mange, der kører med varme handsker og shoe covers fra dette mærke. De hører til i Skovlunde og består, som du nok kan forestille dig, af en flok mere eller mindre inkarnerede cykelryttere.

Nå men de ville altså gerne tage nogle billeder og tanken var så, at vi skulle være nogle stykker på turen her i blandt så mig og Michelle, Rasmus og en fra Grip Grab. Det var min klare overbevisning, at vi skulle være et helt felt og derfor ville jeg blende godt og grundigt ind, men jeg var bare glad for nogle cykelkammerater at køre med og spændt på det netværk jeg nu skulle arbejde på.

Jeg havde været ret nervøs hele dagen og det blev så lige toppet op af, at mit kursus trak ud og jeg kom for sent til vores mødested kl 15.05 ved Mosehuset. Her stod til gengæld en mand jeg slet ikke kender og sagde:

—“Skal du mødes med Quaade og dem?”

— “Øh ja, det skal jeg”

— “Jamen de er kørt, de kunne ikke vente længere”…

Fuck tænkte jeg bare. Det er godt nok kønt, her kommer jeg allernådigst med på en tur med profferne og så kommer jeg bare for sent. Nå men hvad man ikke har i hovedet må man jo have i benene, så jeg satte bare turbo på ud langs med motorvejen og jeg indhentede dem, meget forpustet og helt rød i hovedet, lige præcis da de holdt for rødt 10 meter før vi skulle mødes med Grip Grab.

Og hvor var jeg glad for jeg nåede dem, for det viste sig at vi “kun” skulle være os fire. Så nu, for at se det med mine øjne, sad jeg på en planlagt 90km tur med to professionelle cykelryttere og en super super motionist som ovenikøbet var tidligere langdistanceløber. Det var skræmmende og mega spændende på samme tid. De sædvanlig spørgsmål: kan jeg følge med, hvad hvis jeg punkterer, hvad fanden skal vi snakke om osv. for igennem hovedet på mig.

Men inden jeg overhovedet kunne nå at tænke mere så kørte vi. Og der skete det som altid sker: snakken går bare og vi lærte hurtigt hinanden at kende. Peter fra Grip Grab havde masser af spørgsmål om at være professionel cykelrytter til Rasmus og Michelle og så havde han oprigtigt interesseret i Vélorina konceptet. Langsomt gik det op for mig at Vélorina netop var grunden til at jeg var blevet inviteret med. Vi satte os og fik en is, og vi talte længe om min oplevelse af at starte i cykling og hvorfor jeg startede bloggen her (læs om det her).

Photo by Martin Paldan | GripGrab

Photo by Martin Paldan | GripGrab

Og det bringer mig til hele pointen med denne post: Vélorina er stadig nyt og vi håber vi kan blive ved med at nå ud til flere og flere kvinder, men alle jeg møder er oprigtigt interesserede og opbakkende omkring projektet. Det giver virkelig gå-på-mod og motivation til at videreudvikle projektet.

Derfor, hvis du er kvinde i cykling, så kommenter gerne herunder hvad du gerne ville læse om, få af guides eller inspiration fra sådan en side. Så kan vi gøre det endnu bedre!

Til sidst skal I da ikke snydes for nogle dejlige billeder fra turen rundt i det grønne. Mine stænger var godt nok gummmi da jeg kom hjem, det blev alligevel til 115 km på en helt almindelig tirsdag, kun 2 gang i sæsonen jeg havde kørt over 100 km og så i et ok højt tempo. Men det gjorde ikke noget, for følelsen af at Vélorina kan blive hørt og set gjorde mig høj i flere dage.

For flere billeder følg vores instagram profil: velorina_cycling

Photo by Martin Paldan | GripGrab

Photo by Martin Paldan | GripGrab

Photo by Martin Paldan | GripGrab