Af Katrine

Konkurrence. Sommerfuglene begynder at summe i mellemgulvet bare jeg tænker på det ord. Faktisk er det ord synonymt med nervøsitet for mig, og jeg har aldrig gået op i at stille op til konkurrencer for andet end at have en motivation til at træne. Jeg blev dog overvældet af stolthed da tre af de stærke damer fra min cykelklub spurgte om jeg ville køre hold DM med dem. Tænk en gang de ville køre med en begynder som mig! Der var bare en “hage”: jeg var nødt til at tegne en konkurrence licens for at kunne stille op – jeg sprang ud i det og håbede på det bedste. Vi kørte mod de prof damer og kom på en sidste plads, men vi så fandme godt ud!

Hold DM i ABC farver. Fra spids: Charlotte, Mette, Tine, Katrine

Hold DM var en utrolig oplevelse og nok den bedste måde at starte en konkurrencekarriere på. Ikke noget stress fra et stort felt eller samkørsel med crazy herrer, men jeg var heller ikke efterladt helt til mig selv. Jeg havde lånt en fantastisk enkeltstartscykel af en fra klubben, som jeg havde mødt en gang (sindssygt tillid han havde til mig der!). Og med blod på tanden  stillede jeg op til sjællandsmesterskaberne i enkeltstart på Lolland i Juni. Fra løb (altså den slags på to ben) har jeg trænet at ligge på min tærskel i længere tid af gangen, og jeg er rigtig god til at presse mig selv til at holde den stabil høj. Det viste sig at være en kæmpe fordel på enkeltstarten og jeg kørte mig til en 1. plads i rækken Dame B (DB). Den første 1. plads i mit liv! Jeg var stolt som bare fanden.

SM i enkeltstart

SM i enkeltstart

Med lige præcis et års træning i benene havde jeg opnået noget jeg aldrig troede skulle være muligt. Men ærlig talt var jeg også lidt ydmyg, for hvor meget jeg end beunderer enkeltstartsspecialister, så vil det at være cykelrytter altid være forbundet med at køre linjeløb (hvor alle starter samlet og først over stregen vinder). Og ja det skulle jo prøves. En lørdag morgen i august satte jeg derfor næsen mod Sorgenfri og mit første licens linjeløb. Vi var en del damer fra ABC til start og i alt 12 damer, men desværre ikke nok til at få vores eget felt. Derfor kørte vi sammen med H60 (herrer over 60) og H70 (herrer over 70). Feltet bestod vel af 50-60 ryttere og mit job var at holde mig til og holde øje med de andre damer, så de ikke kørte fra mig. Mit mål med løbet var at sidde med og have det sjovt. Jeg mærkede hurtigt at jeg trives bedst med at sidde langt fremme, hvor jeg havde godt overblik og jeg kunne mærke at jeg havde benene til det. På sidste runde ud af 6 kom en af mine klubkammerater op til mig og spurgte om det er mig der skal vinde – WHAT tænker jeg… og så – JA for fanden! “Jamen så tager du Franks hjul når han kommer op foran dig – han har en blå jersey på.” Og med 1 km til mål kom Frank om foran mig og jeg kørte alt hvad jeg har lært! I det sidste sving lige inden målstregen var jeg lige ved at gå kold, men fandt lige de sidste 2% Der kørte mig i mål over stregen som den første. Helt målløs og dybt berørt over den gestus det er at ABCs damer (og Frank) besluttede at køre mig frem til den sejer. Det bekræfter igen for mig at cykelsporten er meget mere end en individualist sport. Så det var 2. gang jeg kom op på det podie. Jeg smiler stadig.

Sogenfriløbet. Første linjeløb

Men historien stopper ikke her. For onsdagen efter mit første linjeløb blev der afholdt klubmesterskab i ABC. Årets mest prestigefyldte løb. Her var der ren damestart og jeg kunne med fryd konstatere, at jeg har fundet mig en klub der i den grad formår at få damer ud på landevejen – 11 seje damer stillede til start på en almindelig onsdag aften. Og selv om jeg lige skal lære at køre i sidevind, så løb jeg med sejren i spurten efter vi havde indhentet et udbrud på sidste runde. Skide sjovt cykelløb og mega fedt at køre mod alle de gode garvede væddeløbere i klubben.

Damestart til ABC klubmesterskab

Klubmester 2018

Og her kommer så klicheen… Ærligt talt så er det ikke det ikke de førstepladser der gør mig til en vinder. Jeg er stærkere og gladere end jeg nogensinde har været! Der er ikke en eneste af de mange times træning der ligger bag den stryke som ikke har været drevet af lyst. Jeg formår at holde fast i at cykling skal være sjov og udfordringerne skal falde i et tempo, hvor jeg har mig selv med hele vejen. Og bedst af alt, har jeg mødt de sødeste og mest inspirerende damer på alle niveauer i cykelfællesskabet. Derfor er jeg en vinder! Derfor er det her ikke en historie om at blive god til at cykle, men en historie om at finde glæden, der giver mig mulighed for at give så meget tilbage til de folk jeg omgiver mig med. Og det er en historie som er relevant for alle damer, uanset niveau som endnu ikke har fundet det der gør dem til vindere.

Derfor føler jeg mig som den helt store vinder