Af Katrine

For med vinteren kommer kulden. Og med kulden kolde fingre og tæer og dryppende næser. Men da der ikke er noget der hedder dårligt vejr, så er der jo kun een ting at gøre, og det er at klæde sig ordentligt på. Selvom de fleste af os elsker nyt tøj og shopping, så kan det altså være noget af en udskrivning at klæde sig ordentligt på til de kolde cykelture. Hvis du bare har råd så køb det hele, så er du dækket ind. Men hvis du er i tvivl er der her en lille guide med anbefalinger af hvornår du skal anskaffe dig hvad.

Photo: Peter Meciar

I sommer blev til tilbudt et ambassadørskab hos Isadore Apparel og derfor vil alle billeder og tøjet være fra Isadore, men mange andre mærker fx rapha, gribgrap, craft, assos, poc, castelli mm. har lignende kvaliteter i deres vintertøj, og princippet er det samme. Derfor skal jeg oplyse at tøjet er sponsoreret og der derfor er tale om reklame. I billedteksten finder du navnet for produktet, så kan du se nærmere på deres hjemmeside. Lad os begynde indefra.

Base layer
Et baselayer skal kunne to ting 1. holde dig varm (også når du er våd) og 2. transportere sved væk fra din hud. Her er der mange muligheder og i mange år (også ved løb) har jeg kun benyttet baselayers i polyester eller elastan. Men på det seneste har jeg kastet min kærlighed for merino uld og baselayers i dette materiale.

Echelon Long sleeve og Merino SS baselayer i Rosa. Eksempel på lag: en kortærmet merino baselayer og en langærmet jersey er perfekt til kolde solrige dage. Photo: Peter Mecair

Der var to ting der tidligere havde holdt mig væk fra at bruge merino uld til sport. Det ene er at det er besværligt at vaske og det andet er frygten for at det vil klø. I forhold til vask, så vasker jeg alt mit cykeltøj i “non bio detergent” (uldvaskemiddel), for at bevare fibrene og i kold vask. Når bare jeg vasker det lige med det samme efter jeg har brugt det, eller sørger for det i det mindste tørrer hurtigt og ikke ligger vådt for længe, så begynder det ikke at lugte og jeg kan vaske det hele samlet.

Jeg vasker alt mit cykeltøj samlet i uldvaskemiddel. Photo: Peter Meciar

I forhold til kløe, så var dette en reel bekymring, fordi jeg ofte synes mit uldtøj klør når jeg får det varmt. Men altså mirakuløst nok så har oplever jeg slet ikke at det klør. Måske lige de første to minutter, men så snart det bliver lidt fugtigt, så synes jeg faktisk bare det føles rart.
Så altså i min vintergarderobe er en baselayer af merinould et must have. Invester både i en med korte og lange ærmer.

Bibs og løse ben
De fleste har et mærke på bibs og cykelbukser, som de foretrækker. Da kvindens anatomi mellem benene er forskellig er det også meget individuelt hvad man foretrækker og det fortjener vist en helt post for sig selv at diskutere. Men hvis vi ser bort fra puden/skindet/chamoix og bare snakker stof så kan man få både korte og lange bibs som er lavet i “termo” stof til vinteren. De korte kan være rigtig gode, hvis det lige er overgang, hvor man stadig kan have korte bukser på, eller med et par løse ben eller knæ inden under (lange eller lidt kortere selvsiddende rør som fungerer som forlængelse af bib shortsene). Jeg kan godt lide at have løse ben på, og her vælger jeg gerne et sæt af merino uld. Det er let og varmer selvom det er vådt. Men det isolerer ikke så godt mod vinden. Jeg synes til gengæld at løse ben af lycra godt kan være lidt irriterende, derfor foretrækker jeg at tage et par tykkere gamacher uden bukseskind  på ud over mine bibs.
Det isolerer og så kan jeg bruge mine sommer bibs hele året fordi jeg har dobbelt lag på omkring maven og lænden, hvilket er en fordel, hvis du som mig, har problemer med blærebetændelse når jeg bliver kold hen omkring pigemaven. Til de helt kolde dage hvor temperaturen falder til under 5 grader bruger jeg lange termobukser med bukseskind, som har forstærkning over lænden. Forstærkning som er reflekterende, så jeg også kan ses i vinterens mest mørke aftener.

Medio termoroubaix: Termobibs til de helt kolde dage. Photo: Peter Mecair

Medio termoroubaix: Reflekterende termobibs – genialt! Photo: Peter Mecair

Så altså den skrabede version er at køre i sommer bibs hele året med overtræksgamacher og evt med yderligere løse ben under til meget kolde dage. Luksus versionen er: termo-bib shorts, gamacher/lange bibs uden bukseskind, og termo lange bibs med bukseskind.

Jersey
Så altså det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker uld. Så derfor er mange af mine langærmede jerseys også i en uldblanding. Jeg kan godt lide når jerseyen er det isolerende lag, og jakken eller vindvesten bliver det vindtætte lag, på den måde kan man lukke lidt op i det vindtætte lag og give lidt luft når man kører godt til og begynder at få varmen indefra. Jeg er glad for at have både en lidt tyndere og en der minder lidt mere om fleece i min garderobe.

Long Sleeve Jersey Turbulence 2.0. Her en tyndere langærmet jersey i uldblanding. Tidligt efterår med kortærmet baselayer eller kolde tørre dage med langærmet baselayer og en vindvest. Photo Peter Mecair

TherMerino Jersey Anthracite Black. Her en tykkere langærmet jersey der minde lidt mere om fleece men stadig en uldblanding. Den er noget varmere end den grå.   Photo: Peter Meciar

Man kan også vælge en kortærmet jersey og bruge løse ærmer af mere eller mindre isolende karakter. Her vælger jeg også oftest en merino udgave, evt. ud over en langærmet baselayer, hvis det er for koldt til et lag. Men jeg vælger oftest en langærmet jersey. Der er dog en regel man lige skal have sig for øje. Der er en general konsensus, som jeg gerne vil tilslutte mig, om at det ser dumt ud at køre med korte ærmer og lange ben. Det omvendte (altså lange ærmer og korte ben) er dog helt ok. Der er ikke nogen god grund til det, det ser bare skørt ud. Så hvis jeg har lange bibs på eller lange ben, skal det også være varmt nok til at have lange ærmer på.

Merino knee warmers og toe covers. Perfekt til kølige men ikke helt kolde dage. Photo: Peter Mecair

Vindevest
Denne kan have mange udformninger og tykkelser. Generelt er jeg helt utroligt glad for at have en som er nogenlunde vindtæt, men som er i så tyndt materiale, at man kan have den med i lommen, også kaldet en gilet. Den er perfekt til at tage ud over uld jerseyen når det blæser lidt op eller når cykelturen strækker sig ind i de lidt senere dagtimer, hvor temperaturen falder fordi solen ikke længere har magt. Man kan også vælge en vindvest med lidt mere isolering i (som den på billedet nedenfor). Det kan være en rigtig god ide især, hvis man ikke så tit fryser på armene. Men jeg synes til jeg bliver enormt varm på kroppen og så stadig fryser meget på armene. Ofte har en gilet ikke lommer, men derimod huller på ryggen, hvor man kan stikke hånden igennem og så adgang til lommerne i sin jersey. Jeg kan meget godt lide når gileten har lommer. Og jeg har også set man kan få nogle, hvor der er plastik forstærkning, der hvor vandet sprøjter op hvis du kører i regnvejr uden skærme eller ass-saver.

Masala Merino Membrane. Når solen forsvinder bag en sky og du lige skal kunne lyne op er en vindvest det perfekte. Denne model kan du dog ikke have med i lommen. Photo: Peter Mecair

Regnjakke
Det her var noget af det første jeg anskaffede mig da jeg vidste jeg skulle køre på cykel hele vinteren. Du skal være forberedt på, at hvis du vil have en rigtig god regnjakke ska du også betale for det. Det værste ved regnjakke er typisk at den ikke er åndbar, og derfor bliver du meget varm indefra, når du træner. Derfor har jeg været rigtig glad for at have en i et let materiale så jeg kan have den med i lommen og tage den frem når det regner og lægge den væk igen når det stopper igen. Den skal sidde til, men jeg er rigtig glad for at jeg kan have en tyk jersey ingen under. Jeg synes også det er en fordel hvis den har reflekser, da man ofte kører i mørkt vejr i regnjakke (altså mørkt gråvejr).

Jakke
En vinterjakke vil nok være den størte udskrivning i din vinter cykelgarderobe. De koster spidsen af jetjager og der er mange forskellige. For det første skal jeg sige, at jeg sidste år kørte hele den første halvdel af vintersæsonen uden jakke med med forskellige kombinationer af de ovenstående emner. På særligt kolde dage tog jeg simpelthen en tætsiddende fleece på inden under min regnjakke og det fungerede udemærket. Men alligevel var det den vildeste luksus da jeg fik en rigtig vinterjakke.

Sector Jacket. Photo: Peter Mecair

Sector Jacket. Photo: Peter Mecair

Den består ofte af to lag: et isolerende inderst og et semi vandtæt og vindtæt lag yderst. Pas på med at købe en der er alt for varm, for man kan komme langt med gode lag. Jeg har fx kun en langærmet merino baselayer under min vinterjakke, med mindre det bliver under -5 grader.  Den skal sidde rigtig godt, fordi den er lavet i tykkere stof og med kraftigere lynlås end jerseys. Den skal være kort nok i front til at du ikke får den stive lynlås i skridtet og hagen, når du sidder lænet over cyklen, men lang nok til at den ikke splitter foran når du stopper for rødt. Den skal være lang nok bagpå til at du ikke får kulde på lænden men ikke sidde og blafre.

Og alt det løse
Neck gater/buff/halsedisse er jeg KÆMPE fan af. Jeg får kramper i halsen hvis jeg får kold vind in på den (ja jeg ved det det lyder skørt men altså…) derfor elsker jeg halsedisser af…. ja kan du gætte det?… -ULD! men også i tyndt jersey stof er fedt, fordi det tørrer hurtigt.

Photo: Peter Mecair

I vinter fik jeg sindssygt ondt i kinderne når det var rigtig koldt, så der klippede jeg hul i en halsedisse så jeg kunne trække den op over kinderne mens jeg kunnet række vejret gennem det hul jeg havde klippet. Det så ikke ret smart ud, men alle tricks gælder når det er hundekoldt, og i det mindste sad jeg på min cykel i stedet for i toget.

Handsker er alpha og omega – jeg er sikker på man kan dø af kolde fingre – det gør jo så absurd ondt når de skal varme op igen. Jeg kører ikke med cykelhandsker (dem med korte fingre) til træning om sommeren, men jeg bruger dem gerne i overgangen, hvor jeg synes det er for koldt uden noget, men for varm med almindelige handsker. Til de kolde dage har jeg et par neopren handsker, men i lang tid brugte jeg bare et par havehandsker med slidstærkt materiale i håndfladen og evt et par trylle handsker under (kan du huske trylle handsker – de helt små strikkede handsker som kan blive kæmpe store når du tager dem på).

Neopren handsker med ekstra langt skaft så man ikke bliver kold på håndleddet. Photo: Peter Mecair

Til de helt kolde dage har jeg en skøn model fra GripGrab. Den minder om en luffe, hvor lillefinger og ringefinger deler rum og langemand og pejefinger deler rum. Dette muliggør gearskifte, men beholder fordelen ved lufferne, som er et fingrene kan varme hinanden. Og så ser man så sjov ud når man vinker og pejer. Af de tre slags handsker vil jeg klart anbefale den her type luffe – man kan få noget lignende ved andre mærker søg efter “mittens”.

Skoovertræk er også en nødvendighed og noget jeg klart vil anbefale at investere i. Både regnovertræk og neopren vinterovertræk. Når det bliver rigtig koldt kører jeg med uldsokker (surprise), en lammeskindssål og neopren skoovertræk og fryser stadig om fødderne. Men så er der jo ikke andet at gøre end at træde til, så man kan få noget blod ned i tærene. Hvis du har råd kan du også investere i vinter cykel “støvler” eller sko.

En cap er den slags accessory som du ser de smarte roleur fyre gå rundt med nede i touren og i cykelbutikken. Men den har faktisk også et formål. Jeg bruger den under hjelmen når det regner til at skærme for regnen. Når det så ikke regner slår jeg skyggen op så den ikke tager mit udsyn. Og så ser det i øvrigt smart ud. Her kan man godt gå lidt til dem med hensyn til mode, du kan jo vælge en cap fra dit yndlingsmærke eller måske lave en selv.

Echelon Long Sleeve Jersey og Cap. En cap er praktisk hvis du forventer regnvejr. Den skærmer øjenene for vand og ser oven i købet smart ud. Photo: Peter Mecair

For at opsummere så er minimum vinter kit således: Baselayer. Sommerbibs med varme løse ben og/eller overtræks gamacher. Løse arme, en vindvest of en regnjakke. Handsker, en cap og skoovertræk. Så kan du bruge mange lag på rigtig kolde dage og ligne lidt en michelinmand – men til gengæld er du super god at du kommer afsted.

Suppler derefter gradvist op med langærmede jerseys i forskellige tykkelse, termo bibs og en vinterjakke måske endda to, den ene lidt varmere end den anden.

Hvis du vil læse mere om min tur til Scotland med Isadore kan du tjekke deres rejseguide ud på dette deres Highland Cycling Guide og i deres AW18 look book, hvor der også er endnu flere billeder.

God tur i vintervejret.

Vélorina