af Michelle

Løbssæsonen er gået igang og for mig startede den lige på og hårdt med et etapeløb i Holland over 5 dage med 6 etaper mod nogle af verdens bedste cykelhold. Turen var med det danske landshold og dermed skulle jeg kæmpe for Danmark, hvilket altid er en meget stor ære.

Det var med en vis mængde sommerfugle i maven, efterfulgt af et lille snert af ærefrygt, jeg satte mig i bilen med de andre ryttere og satte kursen mod Holland. Der herskede ingen tvivl om, at opgaven jeg nu var gået ind til ville blive en stor udfordring. Så stor jeg faktisk ikke følte mig helt sikker på at jeg ville klare den. For det første var det for mit vedkommende årets første løb, hvor de fleste andre ryttere jeg skulle ned og konkurrere med allerede havde kørt mange løb, hvilket uden tvivl gør en stor forskel, som ikke er til min fordel. Jo flere løb man kører, jo bedre “konkurrenceben” får man. For det andet har forlængelsen af den danske vinter et godt stykke ind i april, ja faktisk helt indtil vi skulle af sted til det her løb, ikke gjort det muligt at træne 100% perfekt med henblik på at køre cykelløb. Så, jeg var mildest talt meget spændt på hvordan min præstation ville være. Sidst men ikke mindst havde jeg hørt rygter om at det her løb var et ekstremt hårdt løb med helt flade etaper og stormende sidevind alle dage – altså på ingen måde et terræn for en let rytter som mig, der helst vil have nogle højdemeter.

Ikke destro mindre valgte jeg at glemme de lidt svære omstændigheder for mit vedkommende og simpelthen bare tage opgaven oppe fra og ned og kæmpe med næb og klør for at vise mit værd på landsholdet.

Løbet hed “Healthy Ageing Tour” og bestod af 6 etaper på 5 dage, her et lille kort referat af hver etape, set fra mit perspektiv:

1. etape: 8 km enkeltstart

  • Her er der ikke så meget at fortælle, ud over at jeg i hvert fald blev meget opmærksom på, hvor vigtig en god opvarmning forud for så kort en enkeltstart, er. På grund af lidt udfordringer med cyklerne inden starten nåede jeg ikke hele mit opvarmningsprogram og det kunne meget tydeligt mærkes. Normalt er jeg meget vild med at køre enkeltstart, mig mod uret, men ærligt så var den her ikke særlig sjov. Jeg følte på ingen måde jeg præsterede til mit niveau og jeg endte på en 62. plads, 1:16 efter vinderen.

2. etape: 131,3 km linjeløb

  • AV! Det bliver en dag jeg sent glemmer. Storm, 2 grader og regn! Ruten var udformet således, at der ville være sidevind hele dagen, som i HELE dagen og dermed stod det klart, at hvis man ville noget i det her løb skulle man være fremme, allerede på startstregen. Efter at have stået stille i kulden i 40 minutter i startboksen (Ja, det skulle man for at kunne stå forrest) blev løbet skudt i gang og der blev sat et fuldstændig vanvittigt tempo fra start. World-tour holdene ville have feltet splittet og det blev det! Jeg kæmpede så hårdt at jeg ikke engang var i stand til at registrere smagen af blod i munden og smerten fra syren i benene. Jeg sad næsten hvor jeg skulle i feltet og det handlede bare om at hænge fast indtil tempoet igen ville blive sat ned, men pludselig står jeg med begge ben ude af pedalerne og fødderne plantet dybt i mudderet på en mark. Jeg var simpelthen blevet blæst af vejen?! Fuld af raseri og ærgelse fik jeg kæmpet mig tilbage på vejen, men måtte sande at jeg på ingen måde var i stand til at komme frem til fronten af feltet igen. Vi havde kørt 10 km og feltet var allerede splittet i atomer. Jeg fandt en gruppe at følges med til mål og vi blev heldigvis ikke taget ud af løbet, selvom det var tæt på vi røg for tidsgrænsen! Ikke destro mindre havde vi brugt enorme kræfter for at komme igennem dagen og jeg var virkelig træt, ikke klar over om jeg ville kunne restituere til morgendagens dobbeltetape.

Deletape 3A: 66,2 km linjeløb 

  • En meget kort etape betyder at løbet bliver meget intensivt. Jeg havde fået til opgave, at køre med i udbrud og til de, der ikke ved det så er det ikke den nemmeste opgave i verden, når man endnu ikke helt kender alle feltets ryttere. Ikke destro mindre kørte jeg med i mange, mange udbruds-forsøg helt fra starten af etapen men desværre blev det et af de eneste udbrud jeg ikke kørte med i, der fik lov at køre af sted fra feltet. Derfra blev dagens fokus at sørge for at blive i feltet, så jeg ikke mistede tid. Med 5 km til mål sætter det bedste kvindehold i verden, Boels Dolmans Cyclingteam, sig frem for at køre deres sprinter i stilling til spurten. Det resulterer i felt, der næsten eksploderer midt over og jeg sidder simpelthen for langt tilbage og kan intet gøre. Virkelig dumt fra min side, at jeg ikke fik holdt mig langt nok fremme i feltet, men jeg kunne til gengæld mærke at jeg allerede var blevet bedre til at køre cykelløb og at mine ben faktisk føltes bedre og bedre, des flere løbskilometer de fik kørt. Jeg blev på nr. 60 på etapen, 0:56 efter vinderen.

Deletape 3B: 17,5 km holdløb

  • 3 timer efter vi var kommet i mål på dagens første etape skulle vi igen stå klar på startstregen til at køre holdløb. Vi var 5 ud af 6 ryttere tilbage på landsholdet. Det ville være den 4. mands tid, der ville tælle, hvilket betyder at man helst skal sørge for at minimum 4 ryttere kører sammen til mål. Vi havde aldrig før kørt et holdløb sammen og det er en disciplin, der kræver mange timers træning sammen, før den kan udføres til perfektion. Derfor var der ikke de store ambitioner hos os, men ikke destro mindre gik det ud over al forventning. Vi var 4 meget stærke ryttere og vi endte på en 10. plads, 2:19 efter det vindende hold. Absolut en godkendt præstation af os alle!

4. etape: 142,9 km linjeløb 

  • Dronningeetapen! I dag skulle det store slag stå. For nogle et slag om etapesejren, for andre et slag om, hvorvidt man ville komme igennem hele løbet eller om man ville blive sat og falde for tidsgrænsen. For mit vedkommende frygtede jeg inderligt det sidste skulle komme til at gælde for mig. Det ville være et kæmpe nederlag at blive taget ud af løbet, men jeg var helt ærligt slet ikke sikker på om mine ben overhovedet kunne træde hårdt nok, de var trætte. Igen var ruten lagt så der var sidevind hele dagen, ja igen HELE dagen. Man forstår faktisk ikke helt hvordan det kan lade sig gøre, når ruten var en omgang med start om mål samme sted, men ikke destro mindre var det et faktum. Igen ville min skæbne for dagen afgøres af hvor godt jeg fik placeret mig i feltet, hvis jeg kom for langt tilbage ville feltet på et tidspunkt knække og så er det slut. Fra løbet blev givet frit blev der igen sat et umenneskelig højt tempo af de store world-tour hold og igen blev feltet splittet fuldstændig. Jeg formåede at ende i 3. gruppe, hvilket bestemt var acceptabelt, men ikke destro mindre blev der også her hele dagen kørt rigtig, rigtig hårdt. For alt handler om tid i et etapeløb og man vil altid kæmpe til sidste blodsdråbe for at miste et sekund mindre i klassementet. Dagen blev skæbnesvanger for mange ryttere, herunder 4 af mine landsholdkolleger. I alt blev 25 ryttere taget ud af løbet denne dag. Jeg selv var fuldstændig færdig da vi krydsede målstregen, men jeg kom igennem, det var det vigtigste for det gav mulighed for endnu en løbsdag!

5. etape: 94,3 km kriterium 

  • Sidste dag! Jeg vågnede med en underlig følelse i kroppen. Jeg var uendeligt glad for jeg var nået så langt i løbet som jeg var, og samtidig var jeg virkelig nervøs for ikke at komme igennem dagens etape og dermed få en DNF (did not finish), det er noget man aldrig ønsker. Mine ben var færdige men alligevel glædede jeg mig til at køre løbets sidste etape. Det var igen en dag hvor det ville være kritisk hvis man kom for langt tilbage i feltet og dermed skulle man kæmpe for sin plads fremme i feltet. I dag havde det dog ikke noget at gøre med vind, men derimod var der hvad der føltes som en milliard svind på en rundstrækning på 6 km, krydret med en masse brosten, fliser og bump – altså den sikre opskrift farlige situationer hvis man sad for langt tilbage i feltet. Jeg startede igen næsten forrest, men på første brostensstykke faldt min saddel ned og jeg kunne næsten ikke sidde på cyklen mere – altså dermed handlede resten af dagen bare om at overleve for mit vedkommende. Jeg kom i mål nr. 60, bestemt ikke glad, for jeg følte faktisk jeg kunne have gjort det noget bedre hvis ikke jeg havde haft mekaniske problemer.

 

Jeg på en samlet 58. plads i hele løbet, 32 minutter efter vinderen. Der var 70 ryttere ud af 115 startende, der kom igennem alle etaper. For mange lyder det måske ikke videre imponerende, det forstår jeg godt og jeg tror faktisk på jeg har niveau til meget mere. Det jeg tager med herfra er at jeg blev stærkere, for hver dag, der gik. Det viser, at jeg i hvert fald er i god form, men blot mangler løbskilometer. Jeg har gennemført et af de meget hårde etapeløb for de bedste kvindelige cykelryttere i verden uden at have kørt cykelløb forud, i et tærren, der slet ikke passer til en rytter som mig. Selvfølgelig havde et bedre slutresultat altid været at foretrække, men jeg er meget fortrøstningsfuld for min sæson, den er kun lige startet. Jeg er kommet stærkere hjem fra det her løb og er nu klar til en fantastisk sæson 2018, hvor jeg ikke længere skal passe et studie sammen med cyklingen!

Har du lyst til at læse lidt om løbet, se videoer fra løbet og resulatlister så se her.