Prøv at lukke øjnene og forestil dig en cykelrytter på sin cykel. Der danner sig måske et billede af en cykelrytter (forhåbentlig en kvinde) på en landevej, eller måske på vej igennem et hårnålesving eller som en del af et felt i et cykelløb. Nu fjerner du landevejen, bjergene og naturen og sætter rytteren på en cykel uden gear, frihjul og bremser, ind i en arena med skrå træbrædder, en discokugle og høj musik. Det er banecykling. For begyndere kan denne cykeldisciplin indgyde lige dele underen og fascination. Enhver, der flygtigt har slået over på 6-dagesløb i TV eller måske banecykling mesterskaber har nok undret sig over disciplinernes regler og hvordan pokker rytterne holder sig på cyklen på den skrå bane. På den anden side er det enormt fascinerende at tænke på den fart som rytterne når op på og det tempo som sådan en bane konkurrence løber af stablen med. Michelle er udtaget til Sixdays Series i den kommende bane sæson og derfor skal den næste Pro and the Apprentice handle om cyklingens cirkus – 6-dagesløb! . 


Stemningsbillede – Photographer: © Arne Mill – frontalvision.com

Katrine: Ok, Michelle. Banecykling helt kort, hvad går det ud på?

Michelle: Helt kort handler banecykling om at køre rundt i ring på et banelegeme (det kan både være beton og træ). Derfra handler i banecykling, ligesom så mange andre former for cykling, om at køre stærkest. Det er blot en anden måde og form end landevejscykling fordi det på banen i endnu højere grad end på landevejen handler om at kunne placere sig rigtigt i et felt og virkelig kunne sprinte.


Katrine: Hvilke discipliner konkurrerer man i?

Michelle: Oj! Der findes en del discipliner i banecykling og jeg tror det bliver ret tungt hvis jeg gennemgår dem alle, men jeg vil gøre et forsøg for at fremhæve de, der bliver kørt i mine konkurrencer under 6-dagesløbene.

Disciplinerne bliver overordnet delt op i endurance (”udholdenheds”-discipliner) og ”sprinter”-discipliner. Sprint og endurance er meget opdelt på banen og der er findes ikke ryttere, der konkurrerer i begge discipliner – du er altså enten sprinter eller endurance-rytter på banen.

Sprinter-discplinerne tæller følgende:

  • flyvende 200m på tid
  • 1000m på tid
  • Sprint match
  • Teamsprint
  • Keirin

Og Endurance-displinerne hedder:

  • 4 km holdløb: ikke en del af 6-dagesløbet, så det må forklares en anden gang.
  • Scratch: i bund og grund samme format som et helt almindelig cykelløb på landevejen. Rytterne starter i et samlet felt og kører et bestemt antal omgange. Rytteren der krydser målstregen først til slut vinder løbet.
  • Pointsløb: ligesom i scratch starter rytterne i samlet felt og kører et bestemt antal omgange. Her er der dog indlagte points-spurter, som regel hver 10. omgang, hvor ryttere kører om points. De første 4 ryttere der krydser stregen i hver spurt får hhv. 5, 3, 2 og 1 point. Den rytter, der ved løbets slutning har flest points, vinder løbet.
  • Udskilningsløb: Her begynder det at blive rigtigt sjovt. I det her løb afgøres længden af løbet af antallet af startende ryttere. Rytterne starter i samlet felt og herfra er der ”udskilning” hver 2. omgang. Det betyder, at den rytter, hvis baghjul krydser stregen sidst ved udskilningen, bliver smidt ud af løbet og skal køre af banen. Til sidst vil der på den måde kun være to ryttere tilbage på banen som skal sprinte om sejren.
  • Tempoløb: Et virkelig, virkelig hårdt løb. Det er en anden form for pointsløb. Her er der pointspurt hver eneste omgang, altså hver 250m, om 1 point til vinderen af spurten. Rytteren med flest point til sidst, vinder løbet. Det er et enormt hårdt løb fordi du kan køre rigtig godt helt uden at få point, hvis der hele tiden lige er én der kommer forbi dig på stregen.
  • Omnium: Banecyklingens svar på atletikkens syvkamp. I denne disciplin kører man scratch, tempoløb, udskilningsløb og pointsløb på én dag og der kåres en samlet vinder.
  • Parløb: Her stiller man op som par, altså 2 og 2 sammen i par. Man får så de samme trøjer på og grundlæggende deles man så om at køre selve løbet. Der skal altid være én fra parret, der er ”aktiv” i løbet og én der er ”neutral”. Den aktive rytter kører altså stærkt nede i banen mens den neutrale kører langsomt oppe i banen og er som sådan uden for konkurrencen. Parret skifter rolle mellem at være aktiv og neutral mange gange undervejs og må kun gøres ved at rytterne rører ved hinanden. Dette gøres så rent praktisk i det man kalder et ”parløbsskift” – hvor den neutrale rytter kører ned i banen til sin makker og løfter sin venstre hånd fra styret, mens den aktive rytter løfter sin højre hånd fra styret og griber fat i sin makkers hånd. Herfra laver man så et ”slynggreb”, hvor man overfører farten fra den aktive rytter til den neutrale rytter og hermed har de to ryttere så byttet rolle i løbet. Det er MEGET svært at forstå på tekst og mit bedste råd til at komme til at forstå løbet er simpelthen at se det mange gange. De første mange gange vil man garanteret bare et rent kaotisk virvar af ryttere på banen men efterhånden vil man begynde at forstå det og derfra er det nok det mest underholdende løb, der findes i banecykling.

Katrine: Hvorfor er det så sjovt at køre bane? Det må jo være meget anderledes end at køre landevej. Og man kører jo bare rundt og rundt…

Michelle: For mig er det sjove ved banecyklingen den legende følelse man kan få når man har styr på teknikken. Jeg har kørt på cykelbaner siden jeg var 6 år gammel og jeg føler mig virkelig hjemme når jeg rammer de skrå brædder. Legen og intensiteten er helt fantastisk. Derudover er sporten enormt publikumsvenlig netop fordi vi er lukket inde på en bane, hvor alle i publikum kan se alle ryttere hele løbet. Det er en meget speciel følelse når publikum holder med dig og hujer og klapper dig rundt på banen – som man kalder det.

Katrine: Hvad er din yndlingsdisciplin?

Michelle: Jeg er og har altid været fuldstændig forelsket i og vild med parløb. Det løb kræver overblik, styrke, teknik og samarbejde. Hvis samarbejdet i parret ikke fungerer, kan man ikke klare det godt. Man skal fungere som en enhed og vide præcis hvordan man gør det bedst for hinanden. Det er et komplekst løb og mister man overblikket kommer man nærmest til bare at køre i blinde. Man skal have god teknik for at bruge færrest muligt kræfter i parløbsskiftene og få det optimale ud af dem. Alt i alt er det den mest krævende disciplin på alle fronter og for at mestre den skal man have meget erfaring.

Katrine: Hvordan overskuer du selve løbet når du ligger på banen? Er det ikke svært at orientere sig?

Michelle: Jeg tror det kommer an på hvem du spørger. Jeg hører ryttere, der har svært ved at orientere sig, men jeg tror det handler om erfaring. For mig er det meget nemt, og meget nemmere end på landevejen. Jeg har kørt så mange år at jeg nærmest kan høre på cyklernes kæder, hvornår folk træder til og hvorhenne rytterne er på banen i forhold til mig selv. Det er så en saga blot at lytte, når der er et kæmpe publikum som hujer og hepper af deres lungers fulde kraft. Der skal man dreje hovedet og det jo som sådan nemt nok, man skal bare huske at kigge frem igen ret hurtigt da man meget nemt kan få ”klippet” sit forhjul (aka. En rytter foran sig kører ind forhjulet – så styrter man). Jeg tror det kræver god erfaring at kunne orientere sig godt på banen og specielt i parløbet ser jeg til tider ryttere, som fuldstændig mister oriteringen i løbet og ikke aner hvor makkeren er og hvorhenne de er i løbet i det hele taget. 


Katrine: Hvad er forskellen på en almindelig cykel og en banecykel?

Michelle:

  1. En banecykel har ikke bremser
  2. På en banecykel kan man kun køre i ét gear – det kan skiftes mellem løbene til et andet gear, men når først løbet er startet, kører du i det samme gear hele løbet.
  3. Der er ”fast nav” i baghjulet på en banecykel. Du kan altså ikke holde op med at træde uden cyklen også stopper. Man bruger det faste nav som bremse på cyklen når man skal sætte farten ned igen når løbet er færdigt hvor man så træder meget mildt ”kontra” – ikke for hårdt! Så ødelægger man sine knæ og sit udstyr!

Katrine: Styrter man ofte på banen?

Michelle: Nej. Det er ikke anderledes på den front end landevejscykling. Helt nye ryttere uden erfaring kan godt styrte lidt oftere, ganske enkelt fordi de ikke helt ved hvordan man undgår at falde ned af banen og de ikke helt kender reglerne for at køre på en bane. Men overordnet set er det smarte jo, at ingen ryttere i feltet har en bremse på cyklen. I stedet for at bremse skal man styre sig ud af farlige situationer. På banen kommer der altså ikke på samme måde de farlige panik-opbremsinger, som man kan opleve i cykelløb på landevejen. Til gengæld ligger man enormt tæt i feltet på banen og det kan tid til tider resultere i pladsmangel og så ender det nogle gange med at man kører ind i de andre ryttere og de situationer kan være meget svære at redde hvis de sker inde midt i feltet – der jo ikke rigtig nogen steder man kan flytte sig hen. Den mindste forkerte beslutning fra en rytter, om at rykke sig et forkert sted hen i feltet kan resultere i et kæmpe styrt. Men jeg vil ikke sige der er større frekvens af styrt på banen i forhold til landevejen – tværtimod faktisk.  


Katrine: Kan alle køre banecykling?
Michelle: Nej. Du kan ikke køre bane hvis du ikke kan lægge frygten for at falde ned fra de skrå brædder fra dig. Hvis man vil blive god til at køre løb på banen skal man kunne finde ro i at køre mod tyngdekræften hele siden og stole på at centripetalkraften nok skal holde dig oppe. Kan man ikke det, kommer kroppen til at spænde så meget op at man ikke kan styre cyklen ordentligt og faktisk bare gør det endnu farligere for sig selv. Men kan man det og har man mod på udfordringer, så man uden tvivl køre bane! Det er klart en disciplin der bliver meget nemmere hvis man er startet i en ung alder og fået det ind med modermælken så man fra start har lært at det ikke er farligt. Når det er sagt har jeg set rigtig mange starte i en sen alder – og de kan sagtens være med!


Katrine: Hvad betyder det at være udtaget til Sixdays Series? Og hvor skal vi følge med?

Michelle: Sixday Series er en løbsserie med 6-dagesløb rundt omkring i hele verden. I år er der serier i England, Tyskland, Australien og Hong Kong. Hver serie varer 6 dage og herrerytterne kører alle 6 dage. Kvinderne kører 3 ud af de 6 dage, som regel hen over weekenden, fredag-søndag.

  • Her vil jeg gerne understrege, at det er et kæmpe skridt at vi kvindelige cykelryttere er blevet en fast del af Sixday Series. Det vil tage tid før vi også kan få en løbsserie på 6 dage – hvis nogensinde. Mange af rytterne har hold de kører for eller et andet arbejde de skal tage fri fra og derfor er det virkelig godt løbene ligger henover weekenden – det er simpelthen meget nemmere at få kvinderne til at komme når der ikke skal tages så meget fri fra andre forpligtigelser.

Forud for banesæsonen har arrangørerne udtaget et felt af ryttere som de vil have med til de forskellige serier. Min makker Amalie Winther Olsen og jeg er udtaget til hele serien og det er kæmpe stort for os. Vi var med til nogle af løbene i sidste sæson og det at være en del af hele showet er en stor oplevelse. Løbene og selve arrangementet er virkelig godt arrangeret. Publikum er det vildeste jeg nogensinde har set (og hørt – no shit, de kan brøle ørene døve!). Og selvom vi ryttere kører som var det krig på banen, er vi virkelig gode venner og næsten en lille familie når vi ikke sidder på cyklerne. Der er mange timer i døgnet hvor vi ikke cykler og her bruger vi ryttere meget tid sammen på tværs af discipliner og kategorier.

Hver afdeling i serien består altså for kvinder af 3 dage med løb:

  1. dag à her bliver der kørt Omnium. Altså Scratch, Tempoløb, udskilningsløb og pointsløb.
  2. dag à 1 par-udskilningsløb og et parløb
  3. dag à 1 parløb

Hver dag kører hvert par så points ind alt efter hvilken placering de får i de forskellige discipliner og på 3. dagen bliver der så kåret et samlet vinder-par.

Løbene bliver live-transmitteret på eurosport og sendt på nationale kanaler også. Derudover kan man følge med på www.sixday.com. Her vil der blive opdateret fuld video fra alle aftener og man kan se resultater og billeder fra alle events.  

Et lille udsnit af 6-dagesløbs “familien”