Geargruppe, pully hjul, krankboks og kranksæt, cockpit, kronrør, forgaffel og nav. Hvis du er ny i landevejscykling er du også ved at lære et nyt sprog. I serien “Vélo-lingo”  håber vi, at vi kan hjælpe dig til at få lidt bedre styr på ord og begreber du vil møde i cykelverdenen, og KUN i cykelverdenen. Både så du kan snakke med, men også som støtte til det teori, der ligger her på siden og andre steder på nettet.

Den første post i serien skal selvfølgelig handle om delene på din cykel – eller som vi siger her på Vélorina – cyklens anatomi. Nogle ting giver sig selv fx behøver du ikke at have været i sporten i lang tid før du ved, hvor kæden sidder. Men følgende kan godt give anledning til forvirring:

Stel/ramme: Er selve cyklen. Stellet består af en række rør der er sat sammen til en stærk konstruktion. Det kan være lavet af forskellige typer materiale, som giver cyklen nogle af sine egenskaber. Det er fx materialet der er med til at bestemme stivheden af cyklen og selvfølgelig også hvor meget den vejer. Der er forskellige stel til landevejs-, cross – og enkeltstartscykler.

Gear: Er et engelsk udtryk for grej, men selvfølgelig er det også en kombination af tandhjul på baghjulet og ved kranken, som gør at du kan øge og sænke det antal gange hjulet kører rundt, for hvert tråd du laver. Gearet består af en række komponenter der ikke kan stå alene og som skal passe sammen for at fungere optimalt. Derfor taler man om alle komponenterne på samme tid og kalder det en geargruppe (se geargruppe).

Geargruppe: Geargruppen består af de komponenter, der samlet får gearet til at virke: bagskifter, forskifter, pulleyhjul, kassette, kranksæt, klinger og bremser inkl. bremse- og skiftegreb på styret. Geargruppen kan varierede meget i kvalitet, og kan gøre meget for din køreoplevelse. Derfor er det ofte noget cykelryttere og motionister går op i at snakke om.

Pullyhjul: Pully hjulene er små tandhjul der sidder i forbindelse med bagskifteren, hvor det ene er et guide pulleyhjyl og det andet er et tension pulleyhjul. De sørger tilsammen for at kæden kører hen over bagskifteren og forbliver på det rigtige tandhjul i kassetten.

For- og bagskifter: Forskifteren sidder nede ved kranken. Den sørger for at skifte kæden mellem de to eller tre klinger du har på dit kranksæt. Bagskifteren sidder til nede ved kasetten og sørger for at kæden kan skifte mellem de 9-12 tandhjul der sidder på dit baghjul.

Bremsegreb: De to horn der sidder på styret og som kan være rare at hvile hænderne på når du cykler. Ikke nok med de ergonomisk giver mening for siddepositionen på cyklen indeholder de også bremserne og for mange gear typers vedkommende også selve gear skifteren. De forskellige gear har forskellige måder at bruge bremsegrebene til gearskiftet.

Styrbånd: Er det bånd der er snoet rundt om styret og gør at du ikke holder direkte på metal. Det tager imod vand, sved og alt andet din cykel bliver udsat for, men det er heldigvis meget nemt at skifte.

Styr propper: De små propper der sidder i sender af styret. De forhindre skidt i at komme ind og beskytter mod at man kan komme til skade på de til tider lidt skarpslebne kanter.

Frempind: Er den “pind” der forbinder dit stel med styret. Den vil typisk være vandret og fikseret rundt den pind der går gennem kronrøret og som er en del af “headsettet” (se headset). Frempinden afgør afstanden fra sadlen til styret og kan skiftes ved behov (fx efter et bike fit). Nogle nye cykler har fusioneret frempind og styr, det ser smart ud, men kan være lidt besværligt da man skal skifte hele styret for at skifte frempindens længde.

Headset: En samling af bånd og kuglelejer, der tillader at styret og forgaffel kan rotere frit og nemt i kronrøret. Hvis du nogenside kommer afsted med at skulle skille headsættet ad, så sørg for gud skyld for ikke miste noget.

For- og baggaffel: De rør der går ned på hver side af hjulene og som du sætter “quick releasen” (se quick release) fat i. Bagaflen kan også kaldes for kædestræber.

Nav: er midten af hjulene, hvor egerne fæstner og indeholder hjulenes kuglelejer, der muliggør at de kan køre rundt. Quick releasen går igennem navet og søger for at hjulene sidder fast på rammen.

Quick release: Quick release er det system der som oftest fikserer hjulene på din cykel. Den består af en pind der går gennem navet på hjulet og to møtrikker hvoraf den ene har en split der nemt kan stramme de to møtrikker sammen, så hjulet sidder sikkert fast på rammen.

Kassette: den samling af tandhjul, der sidder på dit bagghjul. Antallet af tandhjul kan variere alt efter hvor mange gear du har. Antallet af tænder på tandhjulene kan også variere alt efter om du skal køre i bjerge eller på flad vej. Man kan nemt skifte kassetten bagpå fx for at få bjerggearing, men man skal huske, at den skal passe sammen med klingerne på kranksættet. Jo større et tandhjul, altså des flere tænder det har, des lavere gear.

Klinger: Klinger er de store tandhjul, der sidder på pedalarmene. Des større antal tænder på klingen, des højere gear. Selvom klingerne i princippet bare er store tandhjul, er det vigtigt at huske på, at cykelverdenen har sit eget sprog og at tandhjul altså er de der en del af kassetten, mens klinger er de tandhjul, der er på kranksættet.

Kranksæt: Er den fælles betegnelse pedalarmene og den aksel der går igennem cyklens stel for at forbinde pedalarmene på hver side af rammen. På kranksættet sidder klingerne, som bare er større tandhjul, se klinger.

Krankboks: Krankboksen er en mærkelig teknisk størrelse. Kort forklaret er det en lille anordning som kranksættets tværpind sættes igennem og som indeholder et kugleleje der tillader gnidningsfri rotation af aksen, der forbinder de to pedalarme. Den sidder i kranken, altså det hul, der er i stellet, hvor skrårør, saddelrør og bagstræber mødes.

Pedalarm: Her er der tale om det stykke der forbinder pedalen til kranken. Den kan skiftes til en der indeholder watt måler hvis man øsnker det. Pedal armen kommer i forskellige længder og følger med kranksættet.

Glæd dig til næste indlæg i serien Vélo lingo, hvor vi vil gå igennem de vigtigste ord du bør kende i forbindelse med cykelløb.