Af Katrine 

Hvad drømmer du mest om på cyklen? Pointen med Vélorina er netop at vise de forskellige sider der er i cykling og derfor er giver det mening at vi sætter fokus på de forskellige drømme man kan have i forbindelse med cykling. Nogle dømmer om at bruge cyklen til transport på arbejde, nogle om at rejse med cyklen, nogle om at køre hårde konkurrencer eller udfordre sig selv i langdistance løb. Det kan også være man drømmer om at finde et værktøj til at lære sig selv og kende og vokse som menneske.
Ja, ok – så blev det lige lidt lommefilosofisk, men helt ærligt så er det en ret stor del af hvad jeg diskuterer med folk, der dyrker en eller anden form for sport. Løberne snakker om runners high, racerkørere taler om glæden ved fart. Nu jeg tænker over det, er det vel fælles for alle der er rigtig passionerede omkring noget.

Drømme kan både være noget meget abstrakt og noget meget konkret. Her er et lille kort indblik i, hvad mine drømme er med cykling – både de abstrakte og de konkrete. Heldigvis er drømme jo ikke statiske, og derfor kan de udvikle sig fra den ene dag til den anden, og det har mine drømme også gjort.

Til at begynde med var min drøm at køre mega stærkt. At deltage i masser af løb og blive bedre og bedre. Jeg var optaget af at vinde og vise hvad jeg kunne. Hele min krop higede efter at cykle. Jeg kan huske jeg var ærgerlig over at jeg ikke havde opdaget cykling noget før, så jeg kunne have haft mange flere ungdomsår med cykling. Jeg har aldrig før prøvet at være god til en sport, så det var noget helt nyt for mig. Jeg blev afhængig af rusen og anerkendelsen, der kom med at vinde et løb eller få ros af nogle af mine stærke klubkammerarter. Det var måske lige på kanten til at være sundt – men jeg kunne ikke se det selv. Nu er det så sådan at universe som regel ved hvad der er bedst for dig, og hvis du ikke lytter så bliver ud banket tilbage på rette kurs. Det er I hvert tilfælde sådan jeg har besluttet at tolke mit styrt. Universets måde at sige: “Halløj, nu går det lige stærkt nok – stop lige op og tænk dig om.” Mindre kunne åbentbart ikke gøre det. Så, hvor min drøm før var at køre stærkt, har den nu fået et nyt fokus.

Jeg kalder det wellness cykling. Det er cykling for sjælen. Min krop bliver stærk, jeg kommer ud i naturen, men jeg fokuserer ikke på tal og mængde, men hvordan det føles. Og ja, nu lyder det som om jeg er gået over til rundkreds-meditations-kumbaja-agtig-cykling, men det behøver jo ikke betyder at det er nemt, eller at jeg ikke cykler meget. Hvor jeg før skulle køre mindst 350km om ugen, køre tests og intervaller for at være tilfreds, så forsøger jeg nu at komme ud når jeg har brug for det, når jeg føler for det eller når nogen vil have mig med ud at køre. Det betyder 2-5 gange om ugen, og selvom jeg slet ikke er i den samme form from før, så føles det godt.

Men helt ærligt – det er svært at vende sig til. For det første er det hårdt at være i dårligere form og blive sat hele tiden, når man ikke er vandt til det. Så er det svært for mig at finde den samme tilfredshed ved en to timers cykeltur når jeg er vandt til at have så meget fokus på tal. Derfor er jeg også kommet frem til et kompromis, der skal give mig lidt mere motivation tilbage: jeg må godt kigge på tal – men kun for at sammenligne med mig selv. Det betyder også at jeg fx har en periode, hvor jeg ikke kan bruge Strava. Jeg bliver simpelthen stresset af det. Jeg synes selv det lyder helt åndssvagt at jeg ikke kan unde mine cykelkammerarter at de cykler hårdt og bare finde ro i det jeg ved er bedst for mig selv, men min hjerne virker åbentbart ikke sådan. Det vigtigste i den her process for mig har været at opdage at jeg nok var gået i min egen fælde og blevet præcis den besatte landevejscykel type, som var alt for resultat orienteret og ikke kun cyklede fordi det var noget der gav overskud og frihed. Det vil jeg være nu.

Så min abstrakte cykeldrøm er at finde ro i at cykle dét som min krop har brug for for at fungere godt, for at holde sig stærk og for at min hjerne kan koble af. Så er det min drøm at kunne holde fast i at have masser af fede oplevelser på cyklen, både i form af rejser og hverdagsture med mennesker jeg holder af. Og selvfølgelig drømmer jeg også om at dele mine op og nedture, tips og tricks og gode oplevelser på cyklen med andre Vélorinaer, så vi kan vise, de mange forskellige måder man kan bruge cykling på i sin hverdag.

Og så til en mere konkret drøm: Jeg ønsker mig en ladcykel, mere præcis en Bullitt! En Bullitt er en dansk produceret ladcykel, en såkaldt Long John. Ja det skal ikke være nogen hemmelighed at det er Michelle og Rasmus der har inspireret mig til at ønske mig sådan en. Der er flere grunde til at det lige skal være en Bullitt. For det første har jeg efterladt min bycykel i København (jeg bor nu i Stockholm), fordi den simpelthen var smadret. Den havde et frontlad, hvorpå der var monteret en kurv hvor Kia (min hund) kunne sidde. Den løsning var udemærket, men slet ikke ideel. Kia synes ikke om at sidde så højt over jorden og nettet over kurven gjorde at hun ikke kunne sidde opret i kurvet. Derfor måtte jeg have fundet en anden løsning ligegyldigt hvad. Dertil kommer at vi nu bor lidt længere fra indkøbsmuligheder og jeg har brug for at kunne transporteret madvarer og andet godt rundt. Stockholm er en bakket by, og der er ikke de samme gode cykelstier som i kbh så en bred ladcykel vil ikke fungere godt her. Mange steder kører man i begge retninger på cykelstier som er lige så brede som cykelstien nedad Gammel Kongevej (Guderne skal vide at den er smal!). Dertil kommer at jeg vil have en ladcykel som er så alsidig, at jeg kan køre på den til arbejde der ligger ca 15km væk. Her tror jeg en Bullitt er et rigtig godt match, men det er også en bekostelig omgang. Jeg må mobilisere alt min kvindelist og hele min opsparing for at overtale min mand til at vi skal investere i sådan en genstand! Kryds gerne fingre for at jeg får ham overtalt snart. Godt råd til overtalelses strategier modtages gerne!

Tak fordi du læste med på den her lommefilosofiske rand. Jeg skulle hilse og sige at det faktisk har været meget terapeutisk at skrive den, så måske skulle du også sætte dig ned og nedfælde på papir hvad du drømmer om i forhold til noget du går meget op i.