Af Katrine

I november sidste år var jeg med Isadore på photoshoot i Atlasbjergene i Marokko. Den anden dag kom jeg til at kigge billederne igennem og fik lyst til at skrive en lille beretning om det helt fantastiske eventyr det var at køre landevej og gravel på Atlasbjergenes røde veje.

Photoshoot eller ferie?
Først og fremmest vil jeg lige tage dig helt kort med bag kulisserne på et cykel photoshoot. Vi står op en til to timer før soldopgang for at pakke biler og cykler og køre ud til settet hvor vi vil fange solens første stråler. Der skyder vi så billeder indtil frokost. Vi kører mellem 5 og 40km, alt efter hvordan landskabet arter sig. Derefter kører vi til en frokost restaurant og holder siesta. Midt på dagen er lyset for skarpt til at få gode billeder. Sen eftermiddag kører vi mod næste set, hvor vi kører til lyset er helt væk. Igen mellem 5 og 40 km. Det er en god blanding af at køre frem og tilbage gennem det samme sving, op ad og ned ad den samme signing eller bare følge bilen langs en smuk vej. Det lyder kedeligt, men det er faktisk rigtige god træning at køre op og ned af den samme stigning 10 gange, samtidig med du forsøger at få det til at se legende let ud. Undervejs stopper vi flere gange og tager billeder af udsigter. Med andre ord er det at rejse på cykelferie og det at tage på cykel photoshoot er ikke den samme ting. Men det giver alligevel et godt indtryk af et land at tage på photoshoot, og vi kommer langt omkring fordi vi kører i bil fra sted til sted.

Pauseklovn og Tolk
Jeg landede i lufthavnen i Marrakech en time før de andre og havde ingen ide om hvad der ville vente mig. Vi kørte til en lille landsby ca 1 time syd vest for Marrakech der hedder Ouirgane. Her skulle vi bo chez Rachida – hos Rachida og hendes familie. Det viste sig hurtigt at de kun talte berber og fransk. Vi kiggede på hinanden og jeg kiggede underende på Martin (ejer af Isadore apparel). Han bekendtgjorde grindende: “ja du er jo den eneste der taler fransk, så den her må du nok klare”. Puha – så fik jeg travlt med at få opfriske de franske verber og mit sparsomme ordforråd blev udfordret. Familien var heldigvis rigtig tålmodige med mig – og vi blev til sidst rigtige gode til at kommunikere på en blanding af fransk og tegnsprog. På en måde var der skønt at have en rolle i crewet, som ikke kun var model og den pause klovn, som jeg ynder at være, bare for at der bliver sat lidt gang i festen mellem de forskellige set.

R203 – Marrakech til Agadir
Ouirgane ligger på hovedvejen R203 som går fra Marrakech gennem Atlasbjergene til kystbyen Agadir. Atlasbjergene omkring Ouirgane er præget at en en stor flod, der bruser i foråret når sneen fra bjergene smelter, men som er udtørret og hjemsted for græssende får resten af året, fordi vandet opdæmmes længere oppe ad floden. Befolkningen er venlig og gæstfri og nysgerrig på turister. Der ligger nogle få hoteller uden for byen, men ellers føltes det ret autentisk med smukke farvede huse, små butikker og børn der laver bål langs vejen og leger med tøndebånd. Vi var helt fri for turistbusser og andre forstyrrende elementer. Det var som om vi trådte ind i filmen Cassablanca med fez bærende mænd og overlæssede kørerøjer – utroligt charmerende og spændende.

Novembernætternes kulde
Vi var der i november. Og som I ser på de fleste af billederne, var der smukt vejr, med sol fra en skyfri himmel. Men det var altså koldt! 0 grader om natten og 15 grader om dagen. Det i sig selv var ikke et problem, men når man skal skyde en sommerkollektion er det altså ret udfordrende at skulle køre en nedkørsel kl 8 om morgnen i 3 grader med bare arme og ben, og få det til at se ud som om det er sommer og 30 grader. Så min anbefaling er, at hvis man tager op i bjergene, så skal man være foreberedt på lave temperaturer og tør luft. Så husk godt med tøj og læbepomaden! Der hvor vi boede var der ikke varme i husene, så det var bare med at kravle under så mange tæpper man kunne finde. Nogle af drengene sov med en hue trukket godt ned over ansigtet eller med hovedet under dynen for ikke at fryse for meget. Som altid var de meget galante og lod mig sove på det bedste værelse, og jeg havde 4 dyner, så jeg have kun svært ved at komme ud fra under dynerne om morgnen, men frøs ikke om natten.

Te og tagin
Det var første gang jeg var i Marocco, og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Men jeg når jeg tænker på Marocco tænker jeg på myntete, tagin og arganolie. Og på det punkt levede landet fuldt ud op til mine fordomme, for vi fik myntete i lange baner, som hældes i kunstfærdig højde fra kanden til glasset. Til gengæld var der aldeles langt mellem de gode kopper kaffe, så jeg holdt mig tig til teen. Alle måltider blev tilberedt og serveret i en særlig marrokansk lergryde, der består af et flat lerfad og et hattelignende låg med hul i toppen. En slags tippi gryde, hvor kartofler, grønne bønner, lammekød, kyllingekød eller æg, krydderier og olie kan blive godt sammenkogt og blive til skønne serveringer. Indrømmet så bliver det dog lidt ensformigt på syvendedagen. Der glædede jeg mig til noget mad, hvor man kunne få smagsindtryk hver for sig.

Vær opmærksom på vejen tilstand
Jeg har efterhånden kørt på cykel i mange forskellige lande og dermed set lidt af hvert når det kommer til landeveje. Normalt synes jeg vi har brug for at snakke om hvordan bilisterne behandler cyklister og om der bliver holdt god afstand. I Marocco er der en altoverskyggende ting har jeg at sige om landevejene i Atlasbjergene – vær opmærksom på vejens tilstand! Vejene er meget dårlige.

Hvis jeg skal tilbage og køre landevej vil jeg helt sikkert ikke tage mine helt nye 25c GP5000 dæk på men gå med et robust of tykkere dæk. Vejene byder på masser af dybe huller og steder hvor asfalten bare er væk. Om trafikken kan jeg sige at de andre trafikanter kører som om færdselsregler er en by i Rusland, men det er jo bare at acceptere det. Anarki er vel også en slags regler. Jeg ville helt klart holde mig fra at køre om natten, men ellers synes jeg der blev holdt god afstand og de fleste bilister vinkede og hilste høfligt på os. Og nårh ja, så skal man være opmærksom på at tung trafik kan forekomme (se billede herunder).

Gravel parardis for eventyrere!
Som noget nyt har Isadore gerne ville sætte fokus på gravel som en del af cykelsporten, fordi flere og flere er begyndt at dyrke eventyret og den fleksibilitet man får når man ikke skal holde sig på landevejen. Og man må sige at Atlasbjergene er helt ideelt for en tur på sin gravel cykel.

Her finder du rundt om hvert et hjørne en grusvej, der strækker sig så langt øjet rækker. 10km ude møder du så en mand på et æsel, eller en ung pige med skoletaske på vej hjem fra skolde i en nærliggende landsby. Pludselig kommer du over en signing og der ligger en lille afskåret landsby på 5 huse med hundredevis af får og en gøende hund der vil gøre alt for at beskytte sin flok.

Det er helt ubeskriveligt flot og let fremkommeligt, selvom vejene her er meget varierende fra sandet til meget stenet, så kan man altid komme frem, og det lader til at vejen altid fører et eller andet sted hen. Jeg forestiller mig at det vil være en vanvittig fed oplevelse at køre en gravel bike packing tur fra marrakech til Agadir gennem Atlasbjergene. Det kræver nok man har telt og mad med selv – og så selvfølgelig at man taler fransk eller berber til husbehov.

Kuldegysninger og gode minder
Når jeg tænker tilbage på den her tur og den smukke majestætiske natur får jeg kundegysninger. Jeg mindes berbernes varme smil og humor – og det er vel ikke overraskende at jeg meget gerne vil tilbage. Og jeg kan så godt anbefale dig at tage afsted. Men hvis du gør det skal du også være forberedt på at blive udfordret med minde høje hygiejne standarter, til tider primitive omstændigheder og en “tag det som det kommer” kultur. Jeg sender varme tanker til Rachida og hendes mand, som var helt fantastiske værter, og som forstod fuldt ud de udfordringer der kommer med at være på shoot. Fx spiste vi morgenmad, som de lavede til os, hver dag kl 4.45 om morgenenen. Det er altså god service!

Tak til Isadore for en uforglemmelig oplevelse, og tak til dig for læse med! Nu må vi bare vente til verden åbner op igen, så vi kan begynde at planlægge det næste spændende eventyr!

Denne post indeholder indirekte reklame for: Isadore apparel (gratis tøj og tur til Marokko), Argon18 (Rabat på Cykel), Standert Bicycles (rabat på cykel).