Sådan fjerner du nemmest cykelolie og skidt fra din hud og dit tøj

Min cykel står parkeret som en tetris klods i et aflåst rum og det tager lidt snilde at vrikke den ud hver morgen. Ofte medfølger en lille påmindelse om morgenens kluddermor i form af flotte tigerstriber op og ned af benene stammende fra berøring med kæde og kassette. Enhver der har bakset med en racer ved også at det ville være totalt ude i hampen overhovedet at tænke tanken om at sætte en kasse for kæder og tandhjul, således at Velorinaen ikke lader sige smøre ind i sort olie snask hver gang hun nærmer sig sin cykel. Det accepterer jeg – på en eller anden måde er jeg nået til et punkt hvor jeg godt kan se det smukke i olie indsmurte tandhjul og en blottet kæde. Men tigerstriberne er et problem. For det første er lader det til der er en generel ide om at det kun er nybegyndere, som får tigerstriber. Ok jeg er nybegynder, men jeg vil helst være fri for at skilte med det. Hvad værre er, er at det kræver det et besøg i tyrkisk Hammam, der efterlader huden rødglødende af skrubben, at få de tigerstriber af igen. Så med mindre du gerne vil aspirere til at tatoveres med tigerstriber, eller at du kan nøjes med altid at mønstre din cykel fra venstre, så vil jeg anbefale et enestre mirakelprodukt, som har gjort mine problemer med tigerstriberne meget, meget nemmere: SWARFEGA.

En grøn gelemasse, der ligner en hybrid mellem prutteslim og tandpasta, som du smører på benene før du går i bad og så er tigerstriber fortid.

Tigerstriberne er måske de mindste af dine problemer. Hvis du selv fikser din cykel eller skifter en slange i ny og næ (med din veludstyrende værktøjskasse selvfølgelig) (indsæt link til indlæg om værktøjskassen) så har du også oplevet når dine fingre bliver vandafvisende og komplet resistente overfor diverse sæber og opvaskemidler. Her kommer SWARFEGA dig igen til undsætning – selv negle og neglebånd er helt rene og klar til middag hos svigerforældrene eller en hel dag på kontoret efter simpel håndvask.

Måske er det mig der er meget klodset (det er jeg nok), men jeg har ved flere lejligheder formået at få kædeolie på lyse dyre cowboybukser og sågar mine nye dejlige lysegrå cashmere uldbukser. Sikke noget møg. Men du kan nok gætte hvad jeg gjorde og hvordan det gik? Nemlig – jeg brugte SWARFEGA, gned det godt ind skyllede det af med det samme og vaskede bukserne i maskinen (eller hånden for cashmerebuksernes vedkommende). Det er da smart.

Så altså SWARFEGA er ALFA OMEGA for en Velorina. Jeg ved du kan købe den i byggemarkeder, Røverkøb og nogle gange også i Normal. Der har de ofte nogle små størrelser, som kan være gode til at have med i tasken.

Hermed givet videre – god fornøjelse.

Vélorina