Det er ved at være et godt stykke tid siden vi har publiceret her på siden. Det har været et afsavn, men også en nødvendighed. Men nu er det sommer, og vi er klar med indhold igen på vélorina.dk, og derfor tænkte vi at vi lige ville opdatere jer med cykellivet her bag blokken.

Katrine: 
Jeg har efter mit styrt i februar 2019 i stigende grad kæmpet med dårligt humør. Til sidst blev det så meget en hindring for mit daglige liv, at jeg søgte hjælp hos lægen. Lægen diagnosticerede mig med post commotionelt syndrom – kort fortalt er det en efter reaktion på hjernerystelse. Hos nogen giver dette hovepiner og træthed, men hos andre giver det en kemisk ubalance som kan resultere i angst og depression. Heldigvis har jeg fået rigtig meget hjælp både fra familie og fra sundhedssystemet, og efter at være begyndt i medicinsk behandling føler jeg efterhånden jeg er ved at være tilbage til mit gamle jeg.

Så har jeg afleveret min PhD her midt i corona tiden og er nu jobsøgende. Lige så frustrerende som det kan være håber jeg på at jeg kan få flettet rigtig meget dejligt cykling ind imellem jobsøgning. Det er sommer og jeg glæder mig simpelhen så meget til lange dejlige ture i danske sommerland.

På cykelfronten er der også sket lidt. Jeg har været i Marroco med Isadore og prøve gravelcykling og altså – det er bare fedt! Så nu har jeg købt en gravelcykel i funky farver, der afspejler min farverige personlighed, og det skal nok blive en sjov udvidelse i mit cykel eventyr! Der kommer helt sikkert til at være noget gravel indhold her på bloggen over sommeren – så stay tuned.

Jeg cykler stadig regulært, men i og med jeg ikke cykler til arbejde i Måløv (25km) hver dag, så er formen ikke hvad den har været. Det gør ikke noget, for oven i depressionen har jeg besluttet at holde en pause fra konkurrence cykling og fokusere på det der til at begynde med fik mig til at elske cykling: at dele det med venner.

Derfor er jeg også meget glad for at have overtalt endnu en veninde til at begynde at cykle. AJ er et naturtalent og jeg beundrer hvordan hun har kastet sig hovedkulds ind i cykelsportens verden med en hungrende lyst til at lære! Velkommen AJ! 

Michelle:
Jeg er, efter mange års karriere i professionel cykling, nu startet på et nyt kapitel i mit cykelliv. Efter min kontrakt med Team Rytger udløb i december 2019 besluttede jeg, at jeg ikke ville søge videre ud til andre hold i det store udland og at jeg ikke længere ville køre landevejs-cykelløb på professionelle kontrakter.

På én eller anden måde var det ret nemt for mig at tage beslutningen. Jeg føler jeg er der, hvor jeg gerne vil være; jeg har et job jeg elsker og jeg kan jo stadig cykle så meget jeg vil. Cyklen og konkurrencen er også langt fra lagt på hylden endnu! Èn gang væddeløbshest, altid væddeløbshest. Nu er jeg bare i en position, hvor jeg betaler for gildet af egen lomme og dermed SELV bestemmer, hvad jeg vil, herunder hvilke løb jeg vil køre og hvilke eventuelle sponsorer jeg vil repræsentere.

Jeg har så meget at sige om den her beslutning, at det nok passer bedre ind i en blogpost på et tidspunkt, i stedet får I lige en opdatering på resten af mit liv:

Jeg er startet på en Ph.d. på Københavns Universitet, som jeg skal beskæftige mig med de næste 4 år, samtidig med min stilling i det Veterinære Beredskab. Det er ret stort for mig at have fået den mulighed i min måske-forskerspire-karriere. Derudover er jeg blevet sportslig rådgiver på et pigehold i den samme klub hvor jeg nu har licens; Amager CR. Et arbejde, hvor jeg vil hjælpe pigerne som en form for coach og hjælpe dem efter bedste evne på deres vej ind i elitesporten. Corona-pandemien har selvfølgelig sat en stor stopper for opstarten på det arbejde, men jeg glæder mig meget til vi kan komme i gang!

Sidst, men bestemt ikke mindst, har min mand og jeg været igennem en hård periode idet han i februar pådrog sig en virkelig slem diskusprolaps ved et styrt i et cykelløb (han også professionel cykelrytter). Hans smerter i starten, senere operation og nu rehabilitering har taget meget på min energi. Han har ikke kunnet lave noget, har fx først kunnet begynde at hjælpe med opvasken igen for få uger siden. Jeg vil altid være der for ham og vi klarer altid skærene, men denne gang har det ganske enkelt været med den konsekvens, at jeg ikke har haft den samme iver og fokus på at træne og derfor er min form ikke den bedste på nuværende. Det er dog på ingen måde, vil jeg skynde mig at understrege, noget han skal ”klandres” for – det er bare et faktum og det er der jeg arbejder ud fra nu, med et smil på læben og tro på at tingene nok skal blive gode igen, både hans ryg og min form!  

Jeg har savnet bloggen og Vélorina-arbejdet for at få flere kvinder ud på jernhesten og glæder mig meget til at få startet op igen nu!

Så med denne lille opdatering vil vi gerne byde VELKOMMEN TILBAGE på bloggen og vi glæder os til at dele en dejlig dansk cykelsommer med jer.

Kh Michelle og Katrine