Vélorina Manifestet

Det er vores vision at Vélorina skal være med til at øge og vedholde den stigende interesse, der er for dansk  kvindecykling både på begynder, motionist og pro niveau.

Helt konkret ønsker vi, at flere kvinder får øjnene op for, hvor fantastisk en sportsgren det er, så flere får mod på at begynde at cykle på landevejene.
Vi vil sætte fokus på, hvad det reelt kræver, for at få en god oplevelse med cykling som træning på alle niveauer.
Vi ønsker at gøre op med det intimiderende i niveauforskelle og nedsætte forventningen til den enkeltes præstation, så alle føler at de kan være med.
Vi vil manifestere, at det skal være lysten til at dyrke en sjov, social og effektiv sportsgren, der driver værket.
Derudover vil vi gerne skabe et rum, hvor vi fra en kvindes synspunkt kan dele og lære nye ting om cykelverdenen sammen.

Vi er glade for I vil være med.

God læselyst!

Katrine og Michelle

Team-Vélorina