Som den første i vores serie om Vélo-veninder vil vi gerne præsentere  Maja. Vélorina er kommet i kontakt med Maja over vores Instagram page, hvor Maja’s profil har fanget vores opmærksomhed, fordi hun er en dame med mening, med mange gode overvejelser i sine billede tekster, og så er hun rimelig ny i cykling! Samtidig lægger hun ikke skjul på den rolle som glæden ved cykling har spillet i at komme sig over svære og mørke tider. Maja har her skrevet i vores venindebog – god læselyst.

Navn: Maja L. Bøje  

Niveau:
Jeg er nok det man vil beskrive som en supermotionist. Jeg cykler en del og jeg har en vis struktur i min træning – hvis jeg nu selv skal sige det. Jeg går med en spirende drøm om at tage min cykling niveauet højere og blive mere seriøs omkring det. Som det ser ud nu kører jeg dog udelukkende for sjov, fordi det giver mig enormt meget glæde – både personligt og socialt.

Hvordan kom du i gang med at cykle?
Jeg er vokset op i en familie, hvor det har været en selvfølge, at Tour de France kørte i fjernsynet om sommeren. Der blev altid diskuteret lystigt med og på den måde er jeg naturligt kommet ind i det. Et af de første minder fra mit liv var, at jeg så Lance Armstrong til et gadeløb her i Danmark. Samtidig har jeg altid været enormt betaget af historierne, bjergene, udholdenheden ved sporten, rytterne og meget andet. Som barn cyklede jeg generelt meget – både som transport og ind imellem også en længere tur uden et mål – på min 15 kg tunge bycykel købt i et supermarked. Jeg havde en drøm inde i mig om at få lov til at cykle ”sådan som de gør det i Touren”, men jeg turde ikke kaste mig ud i sådan en mandesport. Jeg fik dog sparet op til en racercykel og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg har cyklet landevejscykling igennem de sidste tre år og på den tid har jeg lagt mange kilometer på vejene.

Hvor meget cykler du?
Jeg vil skyde på, at jeg pt cykler mellem 250 og 350 km ugentligt. Nu har det været vinter og det lægger en naturlig dæmper på, hvor meget jeg har fået cyklet udenfor. Her i vinterperioden kører jeg en del på min hometrainer nede i min kælder. Jeg cykler den mængde, som jeg har det godt med. Ganske vist tager det en god del af min tid, men jeg ser det mest af alt som en investering. Jeg får en enorm glæde, energi og overskud ud af det og samtidig er det mit pusterum, hvor jeg kan få ladet de mentale batterier op.

Hvorfor cykler du?
Det er der mange grunde til. Det korte svar er, at jeg elsker det. Som nævnt ovenover giver det mig et pusterum og ”maja-tid”, hvor jeg enten kan bruge tiden på at tænke i mit eget selskab eller på slet ikke at tænke. Jeg synes det giver de allermest fantastiske naturoplevelser og så ”kommer man hurtigt langt omkring”. Jeg snakkede engang med min gode veninde, der løber, om at hun var helt misundelig på, hvor langt jeg kan komme væk – og dermed hvor meget kan jeg få set på én cykeltur – sammenlignet med en løbetur på 5-10 km. Samtidig er jeg et sportsmenneske og det gør, at jeg elsker at udforske, hvor meget kroppen kan. Jeg har lært meget om grænser – hvornår de skal krydses og hvornår de ikke skal – som jeg også kan bruge udenfor cyklingen. Cykling er nemlig ikke udelukkende en fysisk sport, men der er også en vigtig mental del i det. Jeg synes det er den fedeste oplevelse at opnå noget, som man egentligt ikke troede var muligt.
Oveni dette har cykling givet mig rigtig meget socialt. Både med de bekendtskaber jeg har fået gennem cykling, men også fordi man på sine ture møder nye, cyklende mennesker, følges nogle km og får udvekslet nogle ord. Alle har samme interesse og derfor er der altid noget at tale om.

Din bedste cykeloplevelse:
Siden jeg var barn har jeg haft en drøm om at cykle opad Alpe d’Huez. I sommers var jeg lige blevet student og samtidig blev jeg rask fra en depression, som har kostet mig en masse bøvl i årene for inden. Der gav min onkel – der generelt har hjulpet og støttet mig meget – mig en tur til de franske alper sammen med ham og min mor, så jeg kunne få kørt i nogle bjerge. Det var virkelig en fantastisk oplevelse både fordi området er så smukt, cyklingen dernede er i en liga for sig, men også fordi det var en mental sejr over min depression.

Din værste cykeloplevelse:
Generelt ser jeg alle oplevelser, som lærerige – og derfor gode – i en vis forstand. Selvom det kan føles som det værste lort mens man står i det, så får man altid et eller andet læring ud af det. Der er de der ture, hvor benene er tunge, det regner og der er strid modvind eller man punkterer uden flere slanger tilbage 30 km fra hjem. Det er de ture, der ikke umiddelbart er sjove mens man er i det, men når man kommer hjem er man glad og er lige blevet det mere hærdet. For halvandet års tid blev jeg dog påkørt af en uopmærksom bilist. For god ordens skyld må jeg hellere sige, at jeg intet gjorde galt, men han overholdt ikke sin vigepligt. Sådan en fejl kan alle lave. Heldigvis skete der ikke mere end at jeg fik mig en flyvetur, en blå negl og nogle skrammer ned ad siden, men det kunne have endt meget værre. Jeg synes at det er skræmmende at se på, hvor lidt der skal til og hvordan et sekunds uopmærksomhed kan få voldsomme konsekvenser. Man er udsat på en cykel i trafikken.

Dit bedste råd til andre Vélorina’er:
Cykling er en meget mandedomineret sportsgren – særligt på landevej. Dog er der så småt ved at komme flere og flere kvinder i sporten, der er mere fokus på den professionelle del og flere kvindelige motionister rammer vejene. Dét synes jeg er virkelig fedt. Jeg ved, at en af grundene til, at jeg ikke kom i gang noget før, var frygten for, at det ”ikke var for sådan en som mig”. Når man udelukkende ser på topprofessionelle mænd i fjernsynet, så er der bare langt til den 17-årige nybegynder jeg var dengang. Jeg frygtede, at jeg ikke var god nok. Her vil jeg dog huske på, at vi alle er nybegyndere og det er aldrig for sent at komme i gang.

Quote:
‘Kun i bevægelse er sundheden og frelsen at finde’
Søren Kierkegaard

 

Hvis du vil læse mere om Maja kan du tjekke hendes blog ud på http://majasskriblerier.blogspot.dk